
Om os
Vores værdier
At leve et sundt og balanceret kristenliv: I kirken møder du klassisk kristendom i en nutidig indpakning, hvor den enkelte opmuntres i sit forhold til Gud. Vi ønsker, at give rum for både hvile og aktiv tjeneste, at give og modtage i balance med privat-, arbejds- og familieliv. Vi stræber efter, at værdsætte mennesker for det de er og ikke bare det de kan.
At fejre forskellighed i fællesskabet: Vi ønsker, at bidrage til at alle føler sig accepteret, set og værdsat. Vi bestræber os på at bygge bro mellem mennesker på tværs af køn, kulturer og generationer. Vi tror, at personlig vækst bedst sker igennem fællesskab, enhed og relationer. Vi vil være en kirke, der støtter mennesker i alle livets omstændigheder.
At udvikle Gudgivne evner og bruge dem aktivt: Vi tror, at alle kristne gennem Helligånden er i stand til at gøre en forskel. Derfor søger vi, at udruste hvert medlem til at finde sine gaver og evner, så de kan tjene Gud og mennesker i kirken og i hverdagen.
At dele de gode nyheder om Jesus Kristus: Jesus kalder sin kirke til at påvirke samfundet nær og fjernt. Vi ønsker at være passionerede omkring at lindre lidelser og bekæmpe uretfærdighed. Vi tror, at kirken er bedst, når vi tjener, elsker, ofrer og har omsorg for det, som har betydning for Gud. Vi er skabt til at leve for noget større end os selv.
Vi bygger – for fremtiden og for byen – med Gud
Vores mission
Jakobskirken Esbjerg er dedikeret til at skabe et fællesskab, der styrker troen og fremmer næstekærlighed. Vi er et åbent og inkluderende fællesskab, der bygger bro mellem mennesker og skaber positive forandringer i vores lokalsamfund.


Vores vision
Vi stræber efter at være et samlingspunkt for åndelig vækst og et lokalt omdrejningspunkt for meningsfulde aktiviteter, der styrker fællesskabet og skaber varige bånd mellem mennesker.
"Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!"
Zakarias 4, 6
Hvad vi tror
...

100 år i Esbjerg
...